Vores aktiviteter 1. Skanderborg | ![]() |
Julefrokost på Møllehjørnet.
Julefrokost samtidig på 3 etager.
På Plejecenter Møllehjørnet blev der onsdag den 3. december holdt ikke mindre end tre julefrokoster på samme tid, -en på hver etage. Derved kunne alle beboere være med, da 1. Sct. Georgs Gilde i Skanderborg traditionen tro medvirkede ved årets julefrokost.
Beboerne fik en menu, der med sild, and, grønlangkål med frikadeller og medisterpølse, sylte og sidst men ikke mindst ris a la mande formentlig har givet nogle beboere anledning til en hvil i lænestolen bagefter.
Der blev også sunget julesange, og distriktschef Jørgen Nørgaard Christensen sang og spillede gamle danske skillingsviser.
Distriktschef Jørgen Nørgaard Christensen kan andet end administrere.
Til julefrokosten var han rundt på alle tre etager og sang og spillede muntre, gamle skillingsviser